Progesteron Og Gestagener, Gestagen


Buy Progesteron Og Gestagener, GestagenCheap Progesteron Og Gestagener, GestagenOrder Progesteron Og Gestagener, GestagenProgesteron Og Gestagener, Gestagen Online No PrescriptionProgesteron Og Gestagener, Gestagen Online NowProgesteron Og Gestagener, Gestagen Without Prescriptions
Customer reviews
juliajan
Too much sport and bodybuilding can also be harmful for your sexual performance!
Mr-Shaman
However, the author wisely nakreativil!
Blameless-StaR
In my opinion you are not right. Let's discuss it. Write to me in PM, we get started.

Progesteron og gestagener

Gruppen omfatter det naturligt forekommende progesteron samt gestagener. der er syntetiske former af progesteron.

Det naturligt forekommende progesteron anvendes som led i fertilitetsbehandling af kvinder med insufficient lutealfase: dels som substitution ved mistanke om lutealinsufficiens ved habituel abort, og dels som substitution efter nedregulering med GnRH.

Gestagener er syntetiske pr?parater, som erstatter det naturlige hormon progesteron. Gestagen anvendes som svangerskabsforebyggelse (se Hormonale kontraceptiva ), til behandling af blodningsproblemer som folge af anovulation, som supplement til ostrogenterapi og - substitution med henblik pa kontrol af endometriet og som led i medicinsk behandling af endometriose.

De forskellige gestagener har forskellig affinitet over for forskellige receptortyper, og de farmakologiske egenskaber varierer derfor. Valg af gestagen har derfor betydning for virkning og is?r bivirkninger.

Tabel 1. Gestagenernes inddeling

Gestagener inddeles i:

Estraner (derivat af testosteron)

Omfatter norethisteron samt stoffer, som i organismen omdannes til norethisteron. Norethisteronacetat har forst og fremmest affinitet for progesteronreceptorerne, men har ogsa en svag ostrogen - og androgen aktivitet in vitro.

Gonaner (derivat af testosteron)

Omfatter levonorgestrel og de nyere gestagener, desogestrel, gestoden og norgestimat . Disse gestagener har helt overvejende progesteronvirkning, men ogsa ganske svag androgen virkning.

Pregnaner (derivat af progesteron)

Omfatter bl. a. medroxyprogesteron og cyproteronacetat, som har en hoj affinitet for progesteronreceptorer men ingen signifikant androgen-, ostrogen - eller antimineralokortikoid virkning. Cyproteronacetat har derimod en antiandrogen virkning.

Dienogest (hybrid mellem pregnaner og estraner)

Har en specifik affinitet for progesteronreceptoren, uden signifikant ostrogen, androgen, antimineralokortikoid eller glukokortikoid aktivitet, men derimod en svag antiandrogen virkning in vitro. Sammenlignet med andre gestagener har dienogest en st?rk progesteronaktivitet i endometriet in vivo.

Drospirenon (derivat af spironolacton)

Har foruden progesteronvirkning ogsa en svag antimineralokortikoid og antiandrogen virkning. Den antimineralokortikoide virkning kan virke svagt vanddrivende og oge udskillelsen af natrium samt neds?tte udskillelsen af kalium gennem nyrerne.

L?gemiddelformer

Medroxyprogesteronacetat (MPA) og dienogest fas som orale gestagenpr?parater.

MPA og norethisteronacetat (NETA) findes i kombinationspr?parater til hormonsubstitution og postmenopausal hormonterapi.

Norethisteron og desogestrel findes i mini-piller til hormonal kontraception, se gestagener (hormonale kontraceptiva). Levonorgestrel. MPA og etonogestrel fas som depotpr?parater.

De ovrige gestagener er udelukkende markedsfort som del af kombinations - og flerfasepr?parater til hormonal kontraception.

Behandlingsvejledning

Gestagen anvendes til behandling af anovulatoriske blodningsforstyrrelser, hvor der pa grund af manglende ovulation ikke dannes corpus luteum, og dermed ikke produceres tilstr?kkeligt progesteron til at regulere endometriet.

Cyklisk behandling med gestagen i 10-12 dage hver maned vil da have en blodningsregulerende effekt.

Gestagen anvendes ogsa som supplement til ostrogenbehandling for at forhindre ostrogeninduceret hyperplasi af endometriet, se

og gives da enten sekventielt i 10-14 dage, hver eller hver anden maned, eller kontinuerligt sammen med ostrogen. Ofte vil det v?re lettere at anvende et dertil beregnet kombinationspr?parat.

Gestagen supprimerer endometrielignende v?v og kan derfor anvendes i kontinuerligt regime ved medicinsk behandling af endometriose, og i sj?ldne tilf?lde ved recidiverende eller metastaserende endometriecancer.

Hvis der ved truende eller gentagne aborter er konstateret corpus luteuminsufficiens, kan man forsoge substitutionsbehandling med progesteron, indtil placentaproduktionen af progesteron er tilstr?kkelig.

Ved assisteret reproduktion, som medforer utilstr?kkelig corpus luteumfunktion, suppleres med progesteron efter opl?gning af embryon.

Gestagenernes anvendelse til kontraception omtales i afsnittet Hormonale kontraceptiva.

Pr?paratvalg

Ved blodningsforstyrrelser som folge af anovulation kan man i forste omgang v?lge at behandle oralt med 10 mg medroxyprogesteronacetat i 10 dage. Behandlingen kan eventuelt gentages hver maned i 2-3 maneder. Nar det hypertrofiske endometrium er afstodt, kan nye blodningsforstyrrelser forebygges med lokal gestagenbehandling i form af en gestagenspiral .

Som supplement til ostrogenbehandling kan bade oral, transdermal og intrauterin gestagenbehandling anvendes i enten sekventielt eller kontinuerligt regime. Valg af pr?parat og regime afh?nger af bivirkningsprofil, pris og kvindens pr?ferencer.

Ved behandling af endometriose skal man ofte op i hoje doser oralt for at opna effektiv symptomlindring. Sammenlignet med andre gestagener har dienogest en st?rk progesteronaktivitet i endometriet. Intrauterin gestagenbehandling kan i nogle tilf?lde v?re at foretr?kke pa grund af f?rre bivirkninger og effektiv lindring af dysmenore, som folge af hojere gestagenkoncentration lokalt men ikke systemisk.

Forsigtighedsregler

Seponering af behandlingen eller skift til andet gestagenpr?parat bor overvejes ved forstegangsforekomst af migr?neagtig hovedpine, hyppig forekomst af us?dvanlig kraftig hovedpine, akutte synsforstyrrelser, tegn pa tromboflebitis eller tromboemboli, icterus (kolestase) eller kraftig blodtryksstigning.

Behandling med gestagen skal seponeres ved indtradt svangerskab pa grund af risiko for virilisering af pigefostre.

Bivirkninger

Typiske gestagenbivirkninger er kvalme, uren hud, hovedpine, brystsp?nding, v?skeophobning, nedsat stemningsleje samt gennembrudsblodninger (ved kontinuerlig behandling). Bivirkningerne er typisk dosisafh?ngige, men afh?nger ogsa af gestagentypen (se tabel 1). Skift til pr?parat med anden gestagentype bor overvejes ved vedvarende bivirkninger.